Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dansk

 bookbitesBookbites  (indskoling, mellemtrin, udskoling)

BookBites indeholder Danmarks største samling af børne- og ungdomsbøger fra store og små forlag. 
Tilgængelighed til den rigtige bog på det rigtige tidspunkt er altafgørende for børns lyst til at læse. E-bøger findes i ubegrænset antal, og eleverne skal aldrig stå i kø. BookBites samler og synliggør børns læsning, så de forbliver motiverede til at læse hver dag – uanset om bogen er analog eller digital.

 

campordCampOrd (indskoling, mellemtrin)

CampOrd er en nyudviklet, digital undervisningsplatform til elever med ordblindhed/fonologiske vanskeligheder. I CampOrd undervises i tre relevante ordlæse- og stavestrategier med det formål at bibringe eleverne solide og overskuelige redskaber til at læse og stave ord. 

Hent Plakat om vokallyde og Flyer om ord

 

grammatip Grammatip (mellemtrin, udskoling)

Med Grammatip får du motiverende og udfordrende online opgaver i grammatik, stavning, læsning og prøveforberedelse. 
På flere sprog til både grundskolen, de gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse.

 

læsløsLæs Løs (indskoling, mellemtrin)

Læsløs.dk et stort online bibliotek, som består af godt 200 bøger og tilhørende opgaver. Der er et rigt udvalg af de kendte og populære Dingoserier og en række fagbøger fra De små fagbøger og Første fakta. De fleste bøger er til indskolingen og mellemtrinnet. Der er interaktive opgaver til alle bøger og mulighed for at få læst enkeltord eller en hel side højt ved hjælp af syntetisk tale. 

 

skrivoglaseSkriv og Læs (indskoling)

Skriv og læs er et forskningsbaseret skriveværktøj, der gør det let for eleven at skrive egne bøger i tekst og billeder, og som med enkle greb støtter elevens skriveudvikling.

Værktøjet er velegnet til en differentieret skrive-/læseindlæring. Eleverne kan gøre skriveforsøg på deres aktuelle skriftsprogsniveau, som den voksne kan ”oversætte” til voksenskrivning.  

 

legoglaerGyldendal Leg og Lær (indskoling, mellemtrin)

Under Leg og lær findes:

  • en bred vifte af aktiviteter til vuggestue- og børnehavebørn
  • et stort digitalt bibliotek med film, billedbøger, sange m.m.
  • udvalgte digitale værktøjer og apps, der åbner op for nye måder at lege og lære på
  • pædagogiske planlægningsredskaber, der kan bruges til at få overblik over årets aktiviteter og læreplanstemaer
  • artikler, der beskriver, hvad der rører sig på det pædagogiske felt her og nu.

 

frilæsning Frilæsning.dk (indskoling, mellemtrin)

Frilæsning.dk er en læse- og skriveportal for 0.-6. klasse, som indeholder skøn- og faglitteratur. 

 

dansk direkteGyldendal Dansk direkte (mellemtrin)

Dansk direkte er overskueligt, og de fleste forløb kan afvikles på en dansktime. Eleverne skal bruge sproget, undre sig over det, forstå regler og undtagelser – og de skal træne det, de har lært. 

Formålet er at styrke elevernes sproglige udvikling. De skriftlige færdigheder udvikles gennem korte forløb og emner inden for sprog, retskrivning, grammatik og skrivning. 

 

dsaGyldendal DSA (indskoling, mellemtrin, udskoling)

På fagportalen dsa.gyldendal.dk findes en række forløb, der dels kan laves som samlede forløb fra start til slut og dels som enkeltaktiviteter med fokus på helt specifikke opgavetyper. Hvert forløb findes på to niveauer, hvor “let” primært bevæger sig på ordniveau og “svær” på sætnings- og tekstniveau. Niveauerne lægger sig op ad de fagformål, der er for faget dansk som andetsprog.

Forløbene bygger på den genrepædagogiske tænkning, hvor modeltekster og stilladsering er bærende elementer. Eleverne vil bl.a. blive præsenteret for teksttyper, som minder om dem, de vil møde i skolens øvrige fag. Igennem forløbene introduceres dels et nært hverdagssprog og dels det “skolesprog”, eleverne får brug for i den almene undervisning.

 

dansk i dybdenGyldendal Dansk i dybden (udskoling)

Klæd klassen godt på med genrer, tekster og forfatterinteresse. Alt hvad dine elever skal vide om digte, noveller, essays, erindringer, kortprosa, rap, intermedial litteratur, autofiktion, krimi, folkeeventyr, romaner, biografier og graphic novels findes på danskidybden.gyldendal.dk. Lad dem møde litteratur skrevet af Caspar Eric, Karen Blixen, Jesper Wung-Sung, Bent Haller, Dorthe Nors, H. C. Andersen, Jens Blendstrup, Kim Fupz Aakeson, Pharfar, Louis Jensen, St. St. Blicher, Lone Hørslev, Julie Sten- Knudsen, Henrik Pontoppidan og mange flere.

 

danskbrikker Danskbrikker (mellemtrin)

Danskbrikker er et univers til stave- og grammatikundervisningen. Forløbene er bygget op om, at eleverne sammen skal finde, forstå og bruge staveprincipper og grammatiske mønstre. Undervisningen veksler mellem fordybelsesopgaver, par- og individuelt arbejde, lege og bevægelsesaktiviteter.

 

KVIKdanskKvikDansk (mellemtrin)

KvikDansk er et træningssite med indbygget differentiering. Her kan dine elever træne stavning, grammatik og tegnsætning. Opgavernes sværhedsgrad tilpasser sig automatisk elevernes niveau.