En model for udeskoledidaktik
Modellen nedenfor kan anvendes i forbindelse med planlægning af udeskoleforløb. Modellen er udviklet i forbindelse med et forskningsprojekt, Projekt udeskole, på Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg, og har været afprøvet i planlægningen af udeskoleforløb på flere nordjyske skoler.
I princippet lægger modellen op til, at læreren i planlægningsøjemed kan starte forskellige steder i modellen. Det er en relationsmodel, hvor hver af de didaktiske kategorier hænger sammen.
Nedenfor udfoldes de enkelte dele af modellen, og der stilles relevante spørgsmål, læreren må overveje, når udeforløb planlægges (Bærenholt & Hald 2020).
Mål og indhold
I modellens øverste bjælke er indhold og mål repræsenteret. I første del af planlægningsfasen må læreren gøre sig overvejelser over, hvilke dannelses, kompetence- og læringsmål udeskoleforløbet kan bidrage til. Ligeledes må der overvejes, hvilket indhold der skal arbejdes med. Hvilke mål er der for udeskoleforløbet, og hvilket tema skal der arbejdes med?
Inde
Venstre side beskæftiger sig med inde-delen af udeskole. Her skal eleverne oparbejde en grundlæggende viden og tilegne sig en forforståelse for det tema eller område, der skal undersøges ude. Samtidig er inde også det sted, hvor udeforløbet ofte efterbehandles gennem analyse og refleksion over de tilegnede erfaringer og den viden, eleverne har opnået ude.
Det er bevægelsen og sammenhængen mellem inde-ude og ude-inde, der er med til at skabe transfer mellem læring i de to arenaer. Samtidig kan analyse og refleksion også resultere i nye spørgsmål og forundring, der kræver endnu en undersøgelse. Derfor må sammenhængen mellem inde og ude også betragtes som en cirkulær proces.
Ude
Omdrejningspunktet i højre side af modellen er stedet. Det vil vi sige, det specifikke sted hvor udeforløbet foregår, for eksempel skolehaven, det lokale supermarked eller hos en landmand.
Omkring stedet er fire rum repræsenteret. Til hvert rum må der gøres didaktiske overvejelser over, hvordan rummene indgår i undervisningen. Hvilke artefakter møder eleverne eksempelvis i det fysiske rum, og hvordan bidrager de til elevernes læring? Er der specifikke kulturelle koder eller regler i det kulturelle rum, eleverne skal lære om før eller under forløbet? I det kropslige rum må der overvejes, hvordan stedet lægger op til bevægelse eller kropslig læring og dannelse. Det sidste rum, det sanselige/æstetiske, giver anledning til overvejelser over, hvordan stedet kan bidrage til æstetiske oplevelser og mediering af udtryk. I en ring rundt om stedet finder vi social praksis, arbejdsformer og kommunikation.
De tre områder tilskynder, at læreren reflekterer over, hvordan eleverne anvender fagsprog og kommunikation i læreprocessen, hvilke arbejdsformer der passer bedst til aktiviteterne på stedet, og hvordan den sociale interaktion understøtter elevernes læring.
Dybdeforståelse, kompetencer og dannelse
Denne del af modellen dækker over, hvad eleverne tager med sig fra udeskoleforløbet. Begreberne illustrerer, at der både kan være tale om kortsigtede og mere langsigtede mål med udeforløbene. Det væsentlige er, at læreren har gjort sig overvejelser over, hvad formålet med udeskoleforløbet er.
(Kilde: EMU.dk - hvad er udeskole: https://emu.dk/grundskole/sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekun…)