Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Geografi

europas lande

Europas Lande - 3.-9. klasse

https://europas-lande.dk/

Europas-lande.dk er et digitalt undervisningsmiddel om landene i Europa, som vedligeholdes af Gyldendal.

Europas-lande.dk henvender sig primært til elever i grundskolens 3.-9. klasse. Det er ikke et system-undervisningsmiddel, men et supplement til undervisningen i fag som natur/teknik, geografi, samfundsfag, historie, religion, dansk og sprogfagene. Det betyder blandt andet, at brugen af websitet er meget fleksibel. Det kan eksempelvis bruges både alene og sammen med andre undervisningsmidler, og det kan bruges til både forløb eller til blot en enkelt lektions undervisning. Websitet kan også med stor fordel bruges tværfagligt.

Europas-lande.dk har udførlige beskrivelser af landene i Europa – om alt fra natur og miljø til befolkning, historie og økonomi. Hvert land er beskrevet i mindst 32 artikler på tre læseniveauer:

  • svært niveau – for lærere og de ældste elever
  • mellemniveau og let niveau – for elever i 3.-9. klasse.

Informationsniveauet og den sproglige kompleksitet stiger, efterhånden som man bevæger sig op i læseniveau. Svagere læsere vil derfor med fordel kunne læse en let udgave først og derefter fortsætte på mellemniveau og, måske, svært niveau. Læseniveauerne betyder også, at elever med forskellige læsekompetencer kan arbejde med de samme emner i samme undervisningssituation (undervisningsdifferentiering)

Udover landebeskrivelserne ligger der også forskellige temaer på europas-lande.dk. Temaerne tager fat på emner, der går på tværs af landegrænser. Det kan for eksempel være krige eller folkeslag. Ligesom landebeskrivelserne ligger også temaerne på tre læseniveauer.

 

 

webprøver

Webprøver til geografi

http://www.webproevertilgeografi.gyldendal.dk/

Målrettet prøvetræning. Med webprøver til geografi kan eleverne forberede sig målrettet på den skriftlige prøve i 9. klasse. Eleverne får detaljeret respons på deres besvarelser, og både elev og lærer har adgang til prøveresultaterne. Læreren slipper for det tidskrævende rettearbejde og har samtidig god mulighed for at følge med i elevernes udvikling.

Webprøverne er udarbejdet med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver. Evaluering af faglige områder Webprøver til geografi indeholder også emnebaserede test, som prøver elevernes forståelse af gængse faglige områder. Disse prøver er særdeles velegnet som evalueringsredskab i forbindelse med den daglige undervisning.

Eleverne får detaljeret respons på deres besvarelser, og både elev og lærer har adgang til prøveresultaterne.

 

 

geografi

Geografi.gyldendal – fagportalen til geografi

https://geografi.gyldendal.dk/

Et ambitiøst materiale til geografiundervisningen. Bygger på undervisningsmaterialet GEOS. Portalen kombinerer det bedste fra bogen – solidt, fagligt materiale i form af elevhenvendte tekster – og det bedste fra det digitale medie – levende billeder, interaktive opgaver og fleksibel navigation, hvor alting er lige ved hånden.

Masser af faglige tekster, praktiske øvelser, evaluerende opgaver og forslag til projekter. Strukturerede forløb: Forløbene danner portalens kerne. Der veksles mellem forskellige medietyper (tekst, billede, animation, video), ligesom der linkes til relevante steder på nettet, hvor man kan søge supplerende viden. Forløbene har en indre progression, hvad angår fx fagtermer og abstraktionsniveau.

Portalen rummer et væld af øvelser, eksperimenter og projekter. Enkel navigation.

Enkle og overskuelige rammer. Navigation mellem de enkelte faneblade og i venstremenuen. I forløbene foregår navigationen i boksene i højre side, hvor man ganske enkelt klikker sig vej gennem forløbet.

 

 

naturfag

Naturfagsprøven. gyldendal.dk Fællesfaglige fokusområder 7.-9.kl.

http://naturfagsproven.gyldendal.dk/

På sitet naturfagsprøven.gyldendal.dk finder man alt til naturfagsprøven:

  • fællesfaglige fokusområder med øvelser og lærerdel
  • en letlæselig guide der hjælper eleverne med problemstilling og arbejdsspørgsmål
  • tjek-opgaver til de enkelte forløb og hjælp til læreren.

Derudover er der samlet en række nyhedscafeer, som er kortere tværfaglige tekster eleverne kan bruge som inspiration til prøven. Gyldendals naturfagsprøve.dk er et site, der samler alt, hvad der har med naturfagsprøven at gøre. Det er primært elevhenvendte tekster, skemaer og gode råd.

 

 

fagbog

fagbog.gyldendal.dk

http://fagbog.gyldendal.dk/

Digitale fagbøger og opgaver mm. Læs om alverdens emner i 112 digitale fagbøger inden for Gyldendals populære fagbogsserier. Elever på alle alderstrin i grundskolen kan finde fagbøger, som passer til deres niveau. Bøgerne spænder bredt indholdsmæssigt, så både elevernes interesselæsning og læsning med et fagligt sigte bliver tilgodeset. Samtlige bøger på portalen er indlæst af professionelle skuespillere, hvilket sikrer en god læse- og lytteoplevelse.

Alle bøger har tilknyttet opgaver på forskellige niveauer, som imødekommer forskellige læringsstile. Der er skriveværksted, hvor eleverne kan arbejde fagligt og kreativt med fagbøger, bl.a. med forfatterkursus og et helt skoletubeunivers. Generelt rummer portalen mange muligheder for at eleven arbejder producerende.